Projekt Særlig Søndag

SÆRLIG SØNDAG

Frivilligcentret holdt en ganske særlig søndag i Tøjhuset den 27. januar 2019 – med støtte fra Antoniusfonden. Bandet LaNG LØRDaG leverede god musik, der var dans og sang, lækkert mad fra MesseC, et kreativt hjørne og et fælles maleri til minde om dagen, hygge og socialt samvær.

Der var forskellige stande med fællesoverskriften ’fællesskaber på tværs’, hvor borgere på tværs af udfordringer og diagnoser kunne komme med ønsker til fremtidige aktiviteter og socialt samvær. 115 deltog i arrangementet. Dagen blev rundet af med flag på kinderne – klar til det store håndboldbrag.

 

 

Der var 84 ønsker fra deltagerne til fremtidige aktiviteter under de 4 kategorier natur, kultur, sport og events, og topscorerne var koncerter, biografture, teaterture, virksomhedsbesøg, fodboldture, guidet
tur på Fredericia Vold og lettere sport.